SEO service

Søgeordsanalyse: En essentiel SEO service

En søgeordsanalyse går ud på at finde frem til, hvad folk søger efter, og hvordan du kan benytte disse søgeord i din marketingstrategi. Det er en essentiel ydelse hos mange webbureauer, og det er typisk en af de første SEO services du vil få lavet, når du outsourcer din SEO indsats.

Her kan du lære mere om søgeordsanalyser, og vi ser blandt andet på, hvorfor det er så vigtigt.

Sådan udarbejdes en søgeordsanalyse

Søgeordsanalysen fungerer som udgangspunkt for al fremtidig arbejde med søgemaskineoptimering. Derfor er det en af de SEO services, der aldrig bør overses, og det er som regel den første, der laves, hvis ellers vi ser bort fra enkelte tekniske SEO principper når hjemmesiden opbygges.

Det handler om at finde frem til de søgeord, som kunderne i din branche søger efter. Først bør du altså identificere den generelle branche, hvilket sker automatisk, da du allerede kender til den. Dernæst kan du brainstorme mindre temaer, idéer og problemstillinger, der relaterer sig til branchen, og det vil ofte være de ting, som brugerne søger efter.

Når du har fundet frem til ét vigtigt søgeord, eller én vigtig søgesætning, er der flere tools der kan give relaterede forslag. I alle tilfælde skal du have fat i nogle tools: Det er nemlig nødvendigt at tjekke op på volumen og på konkurrencen, så du kan udvælge de søgeord, du vil fokusere mest på i det efterfølgende SEO arbejde.

Her er nogle gode tools at tage i brug til søgeordsanalysen:

Nogle tools skal du betale for, mens andre er gratis. Googles Keyword Planner er i og for sig gratis at benytte, men du får adgang til flere ting, når du har en betalende konto.

Hold fokus på de rette ting

Præcis som i enhver anden marketing- eller SEO-disciplin er det vigtigt at holde fokus på de rette ting.

Når du skal finde dine søgeord, bør du fokusere mest på relevansen, volumen og konkurrencen. Først og fremmest skal det være relevant inden for din branche – hvis du sælger et bestemt produkt, handler det altid om at få produktett til at rangere på sit eget søgeord. Hvad angår volumen, så bør det største fokus naturligvis ligge på de søgeord, der tiltrækker mest interesse blandt kunderne. Desværre er der ofte en parallel her til konkurrencen. Hvis du fx har en fitnessvirksomhed, er det overordentligt svært at rangere på søgeordet “proteinpulver”, hvor konkurrencen er enorm. Her kan du i begyndelsen fokusere på andre, relaterede søgefraser i stedet. Det er enormt vigtigt at identificere, hvor hård konkurrencen er på visse søgeord. Ellers kan meget tid gå tabt.

En af de vigtigste SEO services

Der er ingen tvivl om, at en søgeordsanalyse er en af de vigtigste SEO services overhovedet. Næsten alle bureauer starter med at lave en søgeordsanalyse, for det er i bund og grund et nødvendigt udgangspunkt for senere arbejde. Du vil endda se, at mange SEO-bureauer tilbyder en gratis analyse for nye kunder.

Hvis du arbejder med SEO selv, kan det stærkt anbefales, at du begynder med en søgeordsanalyse. Hvis du outsourcer opgaven, så vær sikker på at dit bureau tilbyder denne SEO service, og at de laver en analyse før indholdsoptimering, linkbuilding og andre metoder påbegyndes.

Write a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *