SEO vs PPC

Søgemaskineoptimering (SEO) og pay-per-click (PPC) er to glimrende måder at trække besøgende til din hjemmeside. De har hver især deres egne fordele, og derfor er det værd at overveje, hvad der passer bedst til din forretning.

Kort om SEO

SEO er en forkortelse for søgemaskineoptimering. Det betyder, at du optimerer din side, så den på naturlig vis rangerer godt i Google. Store dele af denne optimering foregår internt, men du må aldrig overse den eksterne optimering, som primært består af linkbuilding. Det kan være svært for de fleste erhvervsdrivende at udføre god linkbuilding på egen hånd, så derfor vælger mange at outsource denne del.

Hvis du ønsker langsigtede resultater og ønsker kontinuerlige besøg til din hjemmeside, så er det bedst at sætte fokus på SEO. God søgemaskineoptimering får din hjemmeside til at ranke godt i Googles naturlige søgeresultater, selv længe efter du har investeret i det.

Kort om PPC

Mens søgemaskineoptimering handler om at få din hjemmeside vist i de almindelige søgninger, går pay-per-click ud på at få din hjemmeside vist i de annoncerede søgeresultater. Google Ads er det mest omfattende tool, når det kommer til PPC.

Her får du en bedre rangering fra start, men du betaler til gengæld også for hver eneste besøgende, som klikker sig ind på din side.

Fordelen er, at du strategisk kan udnytte specifikke søgninger til at skabe opmærksomhed omkring din hjemmeside samt det, som du sælger. Du får resultater her og nu. Der er ingen venteperiode som der er med SEO.

Ulempen er, at du betaler for hver enkelt besøgende, og at investeringen ofte ender med at være højere. Beslutter du dig for at stoppe med at investere i PPC, vil dine besøgende også ophøre.

PPC fungerer altså glimrende som en kortsigtet løsning, eller som supplement til en god SEO-strategi.

Hvilken strategi giver mest værdi?

I det korte løb vil du få flere besøgende fra PPC og skabe flere salg igennem denne marketingstrategi. Men i det lange løb vil de fleste virksomheder få mere ud af SEO, da det er en mere permanent løsning, hvor du næsten altid ender med at betale mindre pr. besøgende.

PPC er enormt effektivt, men omkostningerne er normalt ret høje. Det kommer selvfølgelig også an på din branche, da priserne varierer meget. Generelt er SEO den foretrukne løsning, hvis du arbejder med et lille eller et mellemstort budget. Hvis du har et stort budget til rådighed, kan du passende kombinerer de to metoder.

Det er dog værd at nævne, at der er flere ubekendte faktorer i forbindelse med SEO. Med PPC er du sikret relevante besøgende, så længe du er villig til at betale for dem. Med søgemaskineoptimering kan det tage tid, og der er aldrig nogle garantier. Men hvis arbejdet er udført ordentligt, så er der gode chancer for, at du får mest ud af denne strategi i det lange løb.

Write a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *